De 6 vigtigste regler for influencere og content creators i Danmark
Tjener du penge på dit indhold? Eller får du produkter, rejser, gavekort og rabatter i stedet for kroner på kontoen? Så er der nogle regler, du bliver nødt til at kende. Det gælder, uanset om indhold er dit fuldtidsarbejde eller bare noget, du laver ved siden af studiet.
Vi har samlet de seks ting, vi oftest ser influencere og content creators snuble i. Her er de, i et sprog du faktisk kan bruge til noget.
Det korte overblik, hvis du har travlt:
- Du betaler skat af alt, du får af værdi. Også når der ikke er penge involveret.
- Skattestyrelsen sætter dig i en skattemæssig type, og den kan skifte.
- Dine bilag og aftaler skal gemmes i fem år.
- Du kan være erhvervsdrivende uden et CVR-nummer.
- "Reklame" dækker langt mere, end de fleste regner med.
- Markeringen skal stå tydeligt og først. At tagge er ikke nok.
Og så til detaljerne.
1. Du betaler skat af alt, du får. Ikke kun pengene.
Ifølge Skattestyrelsen skal du betale skat af alt, du får af værdi fra en virksomhed og må beholde, også når der slet ikke er penge involveret. Produkter, oplevelser, gavekort, rabatter og points tæller på præcis samme måde som en bankoverførsel.
Er betalingen ikke i penge, skal værdien ifølge Skattestyrelsen sættes til et beløb i kroner og øre og løbende skrives ind på forskudsopgørelsen i TastSelv. Så bliver skatten betalt hen over året i stedet for at komme som en efterregning.
Værdien afhænger af, hvordan du har fået tingen. Det er her, mange regner forkert:
- Betaling for et stykke arbejde (fx en aftalt omtale): ifølge Skattestyrelsen beskattes du af den fulde markedsværdi.
- En uopfordret gave, du ikke nævner: her må du bruge den subjektive værdi, altså hvad produktet reelt er værd for dig.
- En gave, du alligevel omtaler: så tæller den som betaling, og du er tilbage ved den fulde markedsværdi.
Og nej, donationer og tips fra følgere er ikke ved siden af regnskabet. Ifølge Skattestyrelsen tæller tips via fx Twitch, Patreon eller MobilePay med, når du får dem som led i din aktivitet. Det samme gør dine indtægter fra affiliate-links.
Du kan se Skattestyrelsens guide til content creators her, med eksempler på, hvordan værdien sættes. Vil du gå i dybden med produkter, gavekort og rabatter, så læs vores guide om skat af gaver og produkter.
2. Skattestyrelsen sætter dig i en skattemæssig type, og den kan skifte
Skattemæssigt er du ifølge Skattestyrelsen typisk enten honorarmodtager, selvstændig med erhvervsmæssig virksomhed eller indehaver af en hobbyvirksomhed. Og hvilken af dem du er, afgør, hvor på forskuds- og årsopgørelsen beløbet hører til.
Som regel er du honorarmodtager, hvis du får betaling for enkeltstående opgaver uden at have en virksomhed. Er indholdet din primære indtægt, og driver du det professionelt for at tjene penge, betragtes det ifølge Skattestyrelsen som erhvervsmæssig virksomhed. Og læg mærke til det her: din type kan hurtigt skifte, efterhånden som din omsætning og dit arbejde vokser eller skrumper.
Er du i tvivl, kan du få det afklaret. Du kan endda få et bindende svar fra Skattestyrelsen, så du har det på skrift og ikke skal gætte længere. Det koster et gebyr. Læs mere om at få afklaret dit skatteforhold, eventuelt med et bindende svar.
3. Du skal gemme bilag og aftaler i fem år
Du skal gemme dine bilag og aftaler i fem år. Det er ikke en anbefaling: ifølge Skattestyrelsen er det lovpligtigt at dokumentere og holde styr på dine indtægter og udgifter. Dokumentationen skal vise, hvad du har modtaget, hvornår, fra hvem og til hvilken værdi.
Det gælder, uanset om du er honorarmodtager eller selvstændig med erhvervsmæssig virksomhed. Ansvaret ligger hos dig, og bilag og aftaler skal gemmes i fem år efter udgangen af det regnskabsår, de hører til. I praksis er det blandt andet:
- Kvitteringer og fakturaer
- Kontrakter og samarbejdsaftaler
- Bankoverførsler, kontoudtog og korrespondance om betaling, for eksempel mails og DM'er
Om du gemmer det fysisk eller digitalt, er op til dig. Det skal bare kunne findes frem, hvis Skattestyrelsen beder om det. Det er netop den del, Frior-appen er bygget til, så du kan have bilag, aftaler og værdier ét sted i stedet for spredt ud over mails, skuffer og screenshots.
4. Hvornår er du erhvervsdrivende som influencer?
Driver du dine profiler gennem et CVR-nummer, er du ifølge Forbrugerombudsmanden uden videre erhvervsdrivende. Men her er pointen, mange overser: du kan sagtens være det uden et CVR-nummer.
De danske domstole har afgjort flere sager om influenters skjulte reklame, og i vurderingen af, om en influent var erhvervsdrivende, har de ifølge Forbrugerombudsmanden lagt vægt på ting som:
- At influenten arbejdede med at lave kommercielle opslag på sociale medier
- At der var kommercielt samarbejde med virksomheder
- At det ikke er et krav at have et CVR-nummer
- At influenten fik modydelser for opslagene, altså penge, produkter, tjenesteydelser, ophold, lån af tøj og lignende
- At profilerne eksponerede produkter
Når du først er erhvervsdrivende, skal du overholde markedsføringsloven i alt, hvad du laver. Ikke kun i de betalte opslag, men i stories, videoer, kommentarer og links. Du kan læse mere i Forbrugerombudsmandens vejledning om sociale medier.
5. Hvornår er det reklame, der skal markeres?
Ifølge Forbrugerombudsmanden er det reklame, så snart du opnår en fordel for at omtale en virksomhed eller dens produkt. Det samme gælder, når du promoverer din egen virksomhed eller dine egne produkter. Og du behøver ikke have en egentlig aftale med nogen, før det tæller som reklame.
En fordel kan være mange ting. Det er for eksempel reklame, når du:
- får betaling
- får produkter eller gaver gratis, eller med rabat, inklusive ydelser som skønhedsbehandlinger, rejser og oplevelser
- afholder konkurrencer eller give-aways for en virksomhed
- får kommission via en affiliate-aftale
- får lov at låne produkter
- bliver inviteret til et arrangement
Og vær lige opmærksom på det her, for det fanger mange: har du et løbende samarbejde med en virksomhed, er alle opslag, hvor den nævnes eller tagges, reklame. Også dem, du ikke er blevet betalt særskilt for. En omtale kan oven i købet stadig være reklame efter et samarbejde er slut, hvis den stadig har reklameværdi for virksomheden. Læs mere hos Forbrugerombudsmanden her.
6. Sådan markerer du reklame rigtigt
Markér reklame tydeligt, og gør det som det allerførste i opslaget. Skjult reklame er forbudt, og det kan koste en bøde. Flere influenter er dømt til at betale mellem 15.000 og 40.000 kroner. Læseren skal opfatte markeringen, inden eller i samme øjeblik de ser opslaget.
Ifølge Forbrugerombudsmanden er det ikke nok bare at:
- tagge virksomheden eller sætte et hashtag
- placere markeringen til sidst i teksten
- markere kun det første opslag i en serie
- skrive "i samarbejde med" eller "sponsoreret af" og regne det for nok
- læne sig på platformens egen standardmarkering alene, for eksempel "Betalt partnerskab med …"
Forbrugerombudsmandens egen anbefaling er til gengæld ret konkret. Skriv "Reklame for [virksomhed]" eller "Annonce for [virksomhed]" som det allerførste i opslaget, og gør det i hvert enkelt opslag for sig. På billeder og videoer uden tekst skal markeringen stå direkte i billedet, i en farve og størrelse der faktisk kan ses. I videoer hører den til først i titlen. Og ved reklamelinks skriver du "Reklamelink for [virksomhed]" lige over eller i forlængelse af linket.
Et sidste, vigtigt forbehold: retter indholdet sig mod børn og unge under 18, er kravene skærpet. Så skal det være meget tydeligt, at der er tale om reklame.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg betale skat, hvis jeg får produkter i stedet for penge?
Ja, ifølge Skattestyrelsen. Alt af værdi fra en virksomhed, som du må beholde, er en skattepligtig indtægt. Det gælder produkter, gavekort, rabatter, rejser, oplevelser og points.
Er jeg erhvervsdrivende, selvom jeg ikke har et CVR-nummer?
Efter markedsføringsloven kan du godt være det uden CVR-nummer, ifølge Forbrugerombudsmanden. Domstolene har blandt andet set på, om du laver kommercielle opslag, har samarbejder og modtager modydelser for dem.
Hvor længe skal jeg gemme mine bilag og aftaler?
I fem år efter udgangen af det regnskabsår, de hører til, ifølge Skattestyrelsen. Det dækker kvitteringer, fakturaer, kontrakter, kontoudtog og korrespondance om betaling.
Er det nok at tagge virksomheden eller bruge platformens egen markering?
Nej, ifølge Forbrugerombudsmanden. Et tag eller et hashtag er ikke en tydelig reklamemarkering, og platformens standardmarkering bør ikke stå alene. Forbrugerombudsmanden anbefaler at skrive "Reklame for [virksomhed]" som det allerførste i opslaget.
Hvornår skal et opslag markeres som reklame?
Ifølge Forbrugerombudsmanden, når du opnår en fordel for at omtale en virksomhed eller dens produkt, eller når du promoverer dine egne produkter. Der skal ikke nogen formel aftale til.
Generel information, ikke rådgivning. Frior yder ikke skatterådgivning. Kilder, set 13. oktober 2026: Skattestyrelsen, Sådan betaler du skat af penge, produkter og gaver som content creator, Dokumentér dine indtægter og udgifter og Afklar virksomhedens skatteforhold. Forbrugerombudsmanden, Sociale medier (opdateret 19. december 2024). Reglerne kan ændre sig - skat.dk og forbrugerombudsmanden.dk har altid den gældende version.